Velkommen til Last Call MC Dannevang

I dette afsnit om os kan du læse om det generelle, som er gældende for samtlige afdelinger:

  • Optagelseskriterier
  • Klubbens størrelse
  • Formål
  • Historik

Optagelseskriterier

Last Call MC Dannevang er en rygmærkeklub. Optagelseskriteriet er, at man, er ejer af en motorcykel på minimum 500 ccm og at man er en mand på minimum 25 år samt har et motorcykelkørekort.

Klubben har ellers ingen optagelseskriterier, men et godt humør passer godt ind i vores fællesskab. Alle der bliver optaget i klubben skal gennem et "prospectforløb" der varer minimum 3 måneder, hvor man ser hinanden an og sikre at de gensidige forventninger opfyldes. Der er ingen maksimumsgrænse for et prospectforløb.

Klubbens størrelse

Last Call MC Dannevang har pt. 4 afdelinger, alle beliggende i Jylland:

  • Skannerup chapter, som er beliggende i det midtjyske ved Gjern nær Silkeborg. Afdelingen ejer selv sine bygninger og modtager ingen form for offentlig støtte.
  • Randers chapter er beliggende i nordbyen af Randers. Afdelingen lejer lokalerne og modtager ingen form for offentlig støtte.
  • Djurs chapter har til huse i Ørsted på Djursland. Afdelingen ejer selv sine bygninger og modtager ingen form for offentlig støtte.
Last Call 2022_Cut

Klubbens formål

Last Call MC Dannevang er en rygmærkeklub, klubbens logo/patch, farver og navn er godkendt af Bikerfonden.
Rygmærket bruges til at vise hvem vi er og hvor vi kommer fra. Mærkerne skal hjælpe andre til at genkende os, som klubben med bikere der kommer langt omkring, tager på træf og til fester i Danmark, Norden og det øvrige Europa.

Øvrige mål:

  • At indgå i et stærkt sammenhold og venskab med plads til forskellighed.
  • At dyrke den fælles passion for motorcykler samt lysten til at få en på opleveren.
  • At vise omverdenen, at rygmærker kan være symbol på en ikke kriminel, men god livsstil.
12

Last Call MC Dannevang følger det system, de fleste rygmærkeklubber gør, men har dog små ændringer, som bl.a. i en bue foran på vesten, Eksempelvis:

  • Indepenten:  som bærer skriften Independent (hvilket vi var de første der kørte med. Senere er der flere som har ladet sig inspirerer). Dette er for at vise andre, at klubben ikke er en støtteklub til andre klubber.
  • Dannebrog: Vi var ligeledes også de første der bar Dannebrog, som en del af vores varemærke forrest på vesten (her er der også klubber som har ladet sig inspirerer af os).
  • Dannevang: Last Call MC har valgt ikke at køre med mærket Danmark i nederst bue, men har i stedet valgt (som den eneste klub i Danmark) at bruge Dannevang som en del af vores patch hvilket klubben har taget patent på.
11

Har du spørgsmål, kommentarer, ris eller ros, er du mere end velkommen til at rette henvendelse til klubben. Se mulighederne for kontakt under fanen "Kontakt os".

Hvis du har fået lyst til at ansøge om medlemsskab af Last Call MC Dannevang, kan du møde op i den afdeling, du ønsker optagelse af, til en klubaften og få en snak med et af klubbens medlemmer om hvordan du gør.

Vores Historie

August 2023

  • Djurs chapteret vælger at trække sig i god ro og orden.

August 2023

  • Boondocks chapteret vælger at trække sig i god ro og orden.

Oktober 2020

  • Ansøger 4 medlemmer fra Randers chapteret om, at få lov til, at starte en afdeling i Jylland. Dette blev godkendt af samtlige afdelinger. Den nye afdeling hedder Djurs og holder til på Djursland.
Djurs_Group

November 2019

  • East chapteret trækker sig, da de ikke længere har mandskab nok til, at være et chapter.

Maj 2019

  • 10 års jubilæumsfest som afholdes i vores Skannerup chapter for at fejre vi har eksisteret i så mange år.

Februar 2018

  • South chapteret opgiver, at følge klubbens regler og trækker sig i god ro og orden.

September 2016

  • Ansøger tre medlemmer fra Randers Chapteret om, at få lov til, at starte en afdeling i Jylland. Dette blev godkendt af samtlige afdelinger. Den nye afdeling hedder Boondocks og holder til i Hammel området.
dsc_2119
9

September 2015

  • Ansøger fem medlemmer fra Skannerup Chapteret om, at få lov til, at starte en afdeling på Sjælland. Dette blev godkendt af samtlige afdelinger. Den nye afdeling har endnu ikke fået en fast lokalitet.

September 2014 

  • Ansøger to medlemmer fra Skannnerup Chapteret om, at få lov at starte en tredje afdeling op af Last Call MC Dannevang. Dette blev godkendt, af de to afdelinger og i området ved Rødekro stiller det ene medlem nogle bygning til rådighed og South Chapteret var en realitet.
8
7

April 2013

  • Ansøger to fuldgyldige medlemmer om, at få lov at starte et nyt Chapter. Last Call MC Dannevang Randers Chapter bliver en realitet den 1. maj, da der blev indgået kontrakt på nogle fabrikslokaler på Strømmen 36, 8940 Randers SØ.
  • Der blev i den forbindelse udarbejdet et fælles regelsæt, som alle afdelinger følger, for at sikre, at klubbens gode værdier og grundtanker forbliver opretholdt.

Januar 2012

  • Indviger Last Call det nye klubhus med et brag af en indflytterfest. Venner af klubben og MC-klubber kom fra alle hjørner af Danmark og gav klubben en uforglemmelig start i de nye lokaler. Last Call Mc Dannevang bar nu mærket Skannerup forrest på vesten.
6
5

November 2011 

  • Køber klubben et forsamlingshus i Skannerup, godt placeret i det midtjyske, inklusive alt interiør. Indretningsplanen blev diskuteret på plads og en omfattende renovering straks efter i gang.

Februar 2010 

  • Afholder Last Call MC Dannevang indflytter- og mærkefest i de nyrenoverede lokaler for klubbens venner og ikke mindst de mange mc-klubber, som klubben allerede har fået et positivt bekendtskab med.
4
3

November 2009 

  • Får klubben får sit første klubhus. Et gammelt slagtehus på ca. 200 m2, beliggende inde midt i Laurbjerg by. Meget måtte laves i stand og selvfølgelig med stor fokus på baren og hvordan den skulle se ud.

September 2009 

  • Får klubben sine mærker, og på en fælles tur til Aalborg modtager hvert medlem sin vest med de nybroderede mærker på. En stor dag for alle medlemmer. I dagens anledning fik det første prospect alle sine mærker og blev dermed fuldgyldigt medlem af klubben.
2

August 2009 

  • Fik Last Call MC Dannevang godkendt klubbens navn, patch (rygmærke) og farverne det bærer (hvid baggrund og mørkeblå skrift) godkendt af Bikerfonden.
1

Maj måned 2009 

  • Blev Last Call MC Dannevang stiftet. En varm forårsdag mødtes 9 gutter på deres motorcykler et sted i Hammel. Nogle var allerede erfarne bikere, som havde kendt hinanden i mange år, og for andre var det helt nye bekendtskaber der blev gjort. Fælles for dem alle var, passionen for motorcykler.
  • De stiftende 9 medlemmer blev enige om hvilke 4 hjørnesten der skulle være kendetegnende for klubben fremover. De blev enige om klubbens logo, navn og farve. 
  • Uden klubhus måtte medlemmerne mødes privat, hvilket viste sig at være en god måde at lære hinanden at kende på og blive præsenteret for hinandens familier.
De første 9